Mange sårbare børn er utrygge ved socialrådgiveren og forstår ikke voksen-ord

Børn og unge udsat for vold og overgreb står i en sårbar situation, når deres sag skal behandles i kommunen.

I en ny undersøgelse fortæller mange af børnene, at de oplever en utryg relation til socialrådgiveren, møder uden et klart eller forståeligt formål og manglende oplysninger om deres rettigheder.

Undersøgelsen er foretaget af Epinion og er en del af projektet ’Børneliv uden vold’, som Red Barnet står bag sammen med tre partnerskabskommuner, Bornholm, Glostrup og Jammerbugt, og Ole Kirk’s Fond.

Lyt som en ven

Nogle af de mange råd fra børn og unge, der har været udsat for vold i hjemmet, lyder:

”Lyt og snak som en ven”. ”Kig ikke ned i en computer eller rundt i rummet”. ”De voksne skal forklare, hvad man skal tale om”. ”Det kan hjælpe at lege de ting, der er sket derhjemme”. ”Skab et behageligt rum med siddepladser og pynt, der gør det hjemligt”. ”Lyt mere til børnene end forældrene”.

Rapporten ’Hør godt efter – børn og unges oplevelser af kommunale sagsforløb i sager om vold og overgreb’, er lavet af Epinion. Den bygger på 24 interviews med børn og unge mellem 9 og 17 år fra hele landet, der har eller har haft en kommunal sag om mistanke eller viden om vold i hjemmet. Det gælder både fysisk, psykisk og seksuel vold.

Børnene fortæller, hvordan de - på godt og ondt - oplever mødet med socialrådgivere og andre voksne i kommunerne. Gode oplevelser skyldes ofte menneskelige kvaliteter som nærvær, empati og oprigtig interesse hos den voksne. Ofte oplever børnene dog, at der mangler en tryg og tillidsfuld relation til socialrådgiveren, og de føler ikke, at de bliver set, hørt og forstået.

Mange forstår ikke de voksenord, der bliver brugt, og de føler sig afhørt. Desuden oplever børnene sjældent, at de får oplyst deres rettigheder i samtalen med kommunen – for eksempel retten til en bisidder under børnesamtaler, retten til ikke at svare på ubehagelige spørgsmål eller til at stoppe samtalen, hvis den føles grænseoverskridende.

Hvis børnene ikke oplever, at de er trygge i mødet og har indflydelse på deres egen sag, forhindrer det dem i at give udtryk for deres mening og få den rette hjælp, fortæller de selv.

Skal tages seriøst

Hidtil har der manglet undersøgelser, der belyser børnenes eget perspektiv på den kommunale praksis i sager om vold mod børn. Derfor er det så vigtigt, at børnene nu kommer til orde i den nye undersøgelse, mener Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.

- Vi skylder børnene at tage det meget seriøst, hvad de fortæller os her. Når et barn finder modet til at tale om noget så svært som vold, skal vi virkelig lytte. For ellers kan vi ikke sikre dem den hjælp, de har brug for og ret til, siger hun.

Hun glæder sig over, at tre partnerskabskommuner i samarbejde med Red Barnet og Ole Kirk’s Fond nu går i gang med at styrke børns stemmer i sagsbehandlingen. Samtidig peger hun på, at børnenes udtalelser i undersøgelsen lægger op til, at det nye børnesyn i Barnets Lov, der trådte i kraft 1. januar, nu for alvor omsættes til praksis.

- Med Barnets Lov er det blevet slået fast med syvtommersøm, at børn skal inddrages i deres egen sag og have partsstatus og medbestemmelse, og at de selvfølgelig skal kende deres rettigheder og vide, hvordan de skal bruge dem. Men først når de voksne møder det enkelte barn på en ny måde, kommer det til reelt at gøre en forskel for børnene. Derfor er det også vigtigt at evaluere loven med børnenes perspektiver, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Brug for ressourcer til socialrådgivere

Desuden er der ifølge Red Barnet brug for bedre rammer og flere ressourcer til socialrådgivernes arbejde med børnesager. Det er vigtigt at fastholde dem, så der ikke kommer så mange skift i sagsbehandlingen, og så de kan nå det, de skal. Det er også vigtigt at styrke kompetencerne til at tale med børn i sårbare positioner. Fx er det på høje tid, at der kommer en børnerådgiveruddannelse.

Men undersøgelsen peger også på, at der er flere lavthængende frugter. Fx kræver det ikke meget at indrette et børnevenligt samtalerum med forskelligt legetøj og tegneredskaber, som børnene efterspørger. Små ændringer kan gøre en stor forskel, forklarer Pernille Spitz, der er psykolog og chef for beskyttelse mod overgreb i Red Barnet.

- For børnene er det af stor betydning, at de mødes af nærværende voksne, der fx med øjenkontakt viser, at børnenes perspektiver er vigtige for dem. Vi skal være bevidste om, hvor stor en overvindelse det kan være for børn at fortælle fremmede professionelle om vold og overgreb. Det handler om det allermest private, skamfulde og hemmelige i deres liv. Det er et kæmpe bjerg, der skal bestiges. Derfor har vi en forpligtelse til at sikre de bedst mulige rammer for, at børnene kan føle sig mødt, hørt og hjulpet, siger hun. 

Kommuner vil udvikle model

De tre partnerskabskommuner går nu i gang med at udvikle en kommunal indsatsmodel, der skal styrke børns stemmer i sagsbehandlingen. Andre kommuner vil også kunne bruge den.

Centerchef Mads Boss på Bornholm fremhæver, at rapportens viden om, hvordan børnene bedømmer deres møde med kommunen, kan hjælpe den enkelte fagperson til det ideelle møde. Familiechef Bent Hansen i Glostrup glæder sig til at gøre barnets perspektiv endnu mere styrende. 

- Når jeg læser børnenes og de unges udtalelser, så bliver jeg desværre mere ærgerlig end overrasket. Disse stemmer er ikke nye, og det burde vi over tid være blevet bedre til at håndtere, siger han.

 

ak