Analyse:
"Beskeden" mervækst på specialområdet frem mod 2030

Hvis den historiske vækst på det specialiserede socialområde fortsætter frem til 2030, så vil udgifterne vokse med yderligere 2 mia. kr. udover den gennemsnitlige vækst i offentligt forbrug, viser en ny analyse fra tænketanken Kraka. 

Udgifterne til det specialiserede socialområde er vokset med 6,5 mia. kr. fra 2012 til 2023, hvilket svarer til knap 19 pct. eller 1,6 pct. om året. Det er 1 pct. point mere end væksten i det samlede offentlige forbrug.

"Fortsætter mervæksten, vil det specialiserede område begrænse råderummet til øvrige velfærdstiltag - dog i en beskeden skala, da det samlede finanspolitiske råderum ved seneste opgørelse er over 70 mia. I det lys er 2 mia. trods alt en beskeden udfordring", lyder det i analysen.

I Finansministeriets seneste fremskrivning vil det finanspolitiske råderum føre til en vækst i det offentlige forbrug på 1,4 pct. årligt fra 2023 til 2030. Det svarer i runde tal til en fordobling af vækstraten ift. perioden fra 2012 til 2023. Det er dog stadig mindre end væksten på det specialiserede socialområde, hvorfor merudgifterne vil fortsætte.

Både Kraka og Torben Tranæs - der stod bag ekspertkommisionen på det specialiserede socialområde - vurderer, at hvis mervæksten hverken kan tilskrives den demokratiske udvikling eller konkrete politiske beslutninger, så "tyder det på, at der er et problem med at styre udgifterne på området".

I maj indgik regeringen sammen med LA, K og R en rammeaftale på handicapområdet, der sætter overordnede retningslinjer for ændringer på området. Kraka skriver i analysen, at "det er uklart, i hvilket omfang aftalen bidrager til at løse problemer med den politiske styring af udgiftsniveauet, men det er positivt, at der er taget fat på de mest håndgribelige anbefalinger fra ekspertudvalget."