Vallensbæk sætter målrettet ind:
Sprogpædagoger skal vejlede forældre i hjemmet

VALLENSBÆK: I Vallensbæk Kommune er der fokus på at styrke børns sproglige udvikling. Kommunen har etableret initiativer for netop at styrke sprogudviklingen hos børn i alderen 0-6 år. Målet er at sikre, at alle børn ved skolestart er sprogligt rustede til at begå sig på dansk.

Projektet omfatter ansættelse af sprogpædagoger og partnerskaber med organisationer som Sprogklar og Musikskolen. Ifølge kommunen skal det være med til at sikre, at alle børn har lige adgang til en solid sproglig basis, uanset baggrund.

Borgmester Henrik Rasmussen (K) fortæller, at projektet også har til formål, at børn fra udlandet hurtigere kan lære dansk.

- Investeringen i sprog er også en investering i fremtiden. Når vi giver børnene en ensartet og koncentreret sprogtræning, får de et veludviklet ordforråd, der forbereder dem på fremtiden. Vi har mange børn fra andre lande, og de skal hurtigt lære det danske sprog, så de er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Det har vi en forpligtelse til, siger han.

- Vores holistiske tilgang til børnenes sprogudvikling er ikke kun et udtryk for en enkeltstående indsats, men en del af en større vision om, at vi vil styrke vores børn og unges livskvalitet. Det er forankret i Udviklingsstrategien, og derfor afsætter vi årligt 400.000 kroner til projektet. Vi ønsker at sætte en ny standard for tidlig sprogstimulering og læring. 

Sprogpædagogerne skal fungere på den måde, at de hele tiden skal have for øje at udvikle børnenes sprogfærdigheder. Det gælder, når børnene leger, spiser frokost, morgenmad og frugt. Derudover skal pædagogerne også vejlede både pædagoger og forældre i sprogstimulering.

Danske børn halter bagud 

Det er ikke ubegrundet, at der netop nu sættes ind på at styrke børnenes sproglige færdigheder.

En undersøgelse foretaget af DPU, Aarhus Universitet, viser en bekymrende tendens blandt danske skolebørn. Resultaterne fra den internationale læseundersøgelse PIRLS 2021 (Progress in International Reading Literacy Study) indikerer, at danske 4.-klasseelevers læsefærdigheder er signifikant lavere end tidligere målinger.

Flere danske elever falder ind under kategorien 'svage læsere', og forskellen mellem de dygtigste og svageste læsere er øget. Eleverne præsterer bedre i skønlitterære tekster end i informerende tekster. "Den faldende læseglæde, især blandt piger, og en stigende mangel på tiltro til egen læseforståelse, er alarmerende," kommenterer forskerne.

Derudover viser undersøgelsen også, at der er en sammenhæng mellem mobning og læsefærdigheder. Syv procent af eleverne oplever at blive mobbet ugentligt på grund af deres manglende læsefærdigheder.

Læs flere pointer fra undersøgelsen her.