Direktør om stigende botilbudsudgifter:
Kommunerne giver op og panikindkøber

Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde stiger fortsat, og botilbuddene står for en stor del af stigningen, viser ny redegørelse fra 2023. 

- Kommunerne giver for let op på borgere, de synes er besværlige, udfordrende og dårlige, og som de selv mangler kompetencer til at kunne hjælpe.

Det siger Mads Roke Clausen, direktør i Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS). Han mener, at udgiftsstigningerne på botilbuddene er et udtryk for, at kommunerne ikke er i stand til at varetage komplekse borgere, og derfor placerer dem i private tilbud.

Milliardstigninger fortsætter  

I tirsdags udgav Social-, Bolig- og Ældreministeriet Socialpolitisk Redegørelse 2023. I redegørelsen beskrives det, at der på det specialiserede socialområde over en årrække har været udgiftsstigninger i milliardklassen. Priserne på botilbuddene står for størstedelen af stigningen, og det ser umiddelbart ikke ud til, at stigningen stopper i den nære fremtid.

Alene i 2023 kan udgifterne til det specialiserede socialområde ende med at være steget med hele to milliarder, fra 58,3 milliarder kroner til 60,3 milliarder kroner. Det forklares blandt andet med dyre enkeltsager og stigende priser på botilbud. Dét billede kan Mads Roke Clausen godt genkende.

- Det er særligt de dyreste af de voksne, der trækker en ganske stor del af udgiftsstigningen. Det er borgere med komplekse behov og mange diagnoser, som kommunerne giver op på, og så spørger de de private botilbud, om de kan tage dem, siger han og fortsætter:

- Kommunerne er tvunget ind i en logik og et efterslæb og en manglende kapacitet til at tage sig af mennesker med komplekse problemer, så derfor kan de ikke se andet for sig end at sætte borgerne i private tilbud.

Socialrådgiverne er en del af forklaringen  

Der er mange grunde til, at udgifterne på botilbud stiger, og man har langtfra fundet dem alle endnu, forklarer Mads Roke Clausen. Hos LOS har man kigget på, hvad de kommuner, som ikke oplever voldsomme udgiftsstigninger på botilbud, gør, og én ting stak særligt ud.

- Cirka hver femte kommune klarer sig godt og oplever et fald i priserne. Vi kan se, at der hvor udgifterne stiger mest, der er der størst udskiftning blandt socialrådgiverne, forklarer direktøren.

Det er ofte socialrådgiverne, der står for at købe de ydelser, som borgerne får. Men det handler ikke udelukkende om socialrådgiverne. Det er blot én af forklaringerne, fortæller Mads Roke Clausen, som i samme ombæring pointerer, at kommunerne skal gøre sig mere umage med at holde på dem.

Stop panikindkøb

Det er ikke med kommunernes gode vilje, at de giver op på borgerne. Tværtimod. Det er simpelthen fordi, de ikke kan se andre muligheder, mener Mads Roke Clausen. Men det ender med, at kommunerne handler i afmagt - og det er en dyr omgang.

- Der er meget panikindkøb i kommunernes ageren, og det er et udtryk for, at vi ikke er lykkedes med at forebygge godt nok som samfund, siger han.

Han fremhæver et konkret eksempel, hvor en 10-årig dreng blev for stor en mundfuld for kommunen.

- Kommunen siger, at de ikke længere kan håndtere drengen. Han er for vanskelig og kompleks til kommunens ressourcer. Derfor tager kommunen kontakt til et privat socialt tilbud og spørger, om det kan tage ham. Det private tilbud siger ja, men siger, at det forudsætter, at han skal have døgnovervågning. Han koster 500.000 kroner om måneden - det er seks millioner kroner om året, fortæller Mads Roke Clausen og fastslår:

- Det er enormt mange penge, og det er et udtryk for, at vi som samfund har spillet fallit.

Struktur skal fylde mere

Mads Roke Clausen fremhæver, at der er sket et løft af kvaliteten siden 2014, og at man skal passe på, at den ikke svækkes, når man forsøger at sænke udgiftsstigningerne.

- I 2014 blev socialtilsynet indført på dette område, og siden da har de løftet kvaliteten og kravene på botilbuddene. Når kvaliteten bliver højnet, så stiger udgifterne også, påpeger han.

Han understreger, at det er meget vigtigt, at kommunerne ikke går på kompromis med kvaliteten, og at vi som samfund skal insistere på, at den ikke sænkes. Men netop af den grund bliver det heller ikke en nem opgave for kommunerne at komme udgiftsstigningerne til livs.

- Det er det berømte lange træk, men vi kommer i mål med bedre forebyggelse, færre panikindkøb, ved at være bedre til at fastholde socialrådgivere, og ved at kommunerne i langt højere grad tænker struktur og effekt, siger han og fortsætter:

- Det er ikke gjort på en eftermiddag eller et år, men det er vejen frem, hvis vi heller ikke skal gå på kompromis med kvaliteten. Og det skal vi under ingen omstændigheder.

Læs Socialpolitisk Redegørelse 2023 her.