dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
En ulykke kommer sjældent alene
Ud af de i alt 277 oversete henvendelser var 127 henvendelser om børn. Illustration: Henriette Søvsø Szocska

Kommunaldirektør i Nyborg beklager:
"En ulykke kommer sjældent alene"

I en mail til byrådsmedlemmerne skrev kommunaldirektøren i lørdags, at man har fundet tre fejl som årsag til databruddet, der var skyld i 127 oversete børneunderretninger.

NYBORG: "Det er kritisabelt og beklageligt," skriver Nyborgs kommunaldirektør Tim Jeppesen i en mail, som han sendte til byrådet lørdag, og som DK Nyt er i besiddelse af.

I mailen informerer han sine kolleger om et databrud, der har resulteret i, at kommunen i perioden fra den 2. oktober til den 18. januar har overset i alt 277 henvendelser. 127 af disse henvendelser er børneunderretninger, hvilket ifølge Tim Jeppesen skærper alvoren af situationen.

Kommunaldirektøren forklarer, at der blev reageret hurtigt, da fejlen først blev opdaget, og at der nu er fundet frem til flere fejlkilder, som er årsag til, at henvendelserne blev overset. Det drejer sig blandt andet om, at borgerhenvendelserne endte i en nedlagt postkasse og en fejl under overgang til MitID Erhverv. 

"Den 18. januar blev vi opmærksomme på fejlen. Vi prioriterede opgaven, læste alle underretningerne igennem og handlede på de akutte sager. Men der er stadig en række sager, som vi ikke nåede at vurdere inden for de 24 timer, vi er forpligtede til at agere på (børnesagerne)," skriver han.

Han forsikrer om, at alle systemer og postkasser nu er blevet opdateret, og at der er blevet skærpet over for EG (software-firmaet), således at der fremover skal sikres, at der aldrig igen opstår en 'død' postkasse.

Fejl, fejl og flere fejl

Kommunaldirektøren indledte mailen med ordene: "En ulykke kommer sjældent alene," hvilket understreger, at kommunen i den seneste tid har været i medierne på grund af flere fejl i samme kategori.

Sidste uge meddelte DR, at Nyborg Kommune havde valgt at "lægge sig fladt ned" efter at have erkendt svigt og fejl i en konkret socialsag, der har været i gang i syv år, og at kommunen i strid med loven har undladt at følge to konkrete afgørelser fra Ankestyrelsen.

Dette skyldes, at kommunen har været under intens kritik, siden en BDO-rapport i december afslørede lovbrud i adskillige børnesager og en forringelse af kulturen i socialafdelingen.

På baggrund af dette bad socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommunen om en redegørelse, hvori det fremgår, at kommunen har undladt at følge to konkrete afgørelser fra Ankestyrelsen.

Kommunaldirektøren oplyser, at postkasse-fejlen er blevet indberettet til Datatilsynet, som nu skal undersøge sagen nærmere.

Tre fejlkilder

Social- og Handicapudvalget blev underrettet 31. januar og har siden undersøgt årsager til fejlene


1. Ny postkasse oprettet
[email protected] blev erstattet af [email protected] den 2. oktober 2023. IT-afdelingen fulgte op med nedlæggelsen af den gamle postkasse den 4. oktober 2023. Der opstod en midlertidig manglende mails-modtagelse i perioden fra 2. november 2023 til 2. november 2023 på grund af forsinkelse i opdatering af EG's (red. software-firma) blanketløsning. Dette påvirkede 36 e-mails og 38 ansøgninger om Visitation og Hjælpemidler.


2. Blanketfejl under MitID Erhverv-overgang
En fejl med EG's system resulterede i, at 23 blanketter ikke blev modtaget den 1. november 2023 ved overgangen til MitID Erhverv. Fejlen blev bekræftet og erkendt af EG.


3. Uventet ændring af postkasse
Postkassen blev midlertidigt ændret tilbage til [email protected] den 24. november 2023 uden forudgående varsel eller kendskab hos Nyborg Kommune. Dette medførte, at 180 ansøgninger ikke nåede frem til Social og Familie samt Visitation og Hjælpemidler fra den 24. november 2023 til den 18. januar 2024. Der mistænkes, at dette kan skyldes en systemopdatering hos EG, og der er igangværende dialog med dem angående denne hændelse.


Kilde: Nyborg Kommune

Opdateret 11:44: Tidligere stod der i underrubrikken, at kommunaldirektøren havde sendt en mail til sine byrådskolleager. Det er nu rettet til, at kommunaldirektøren har sendt mail til byrådsmedlemmerne. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.