dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Mangel på plejehjemspladser kan resultere i byggeboom
De seneste års vækst i ældrebefolkningen overstiger væksten af plejeboliger. (Arkivfoto.)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mangel på plejehjemspladser kan resultere i byggeboom

Ude i kommunerne er der risiko for massiv mangel på plejehjem. Nye analyser viser, at man ikke har bygget efter demografien. I KL erkender formanden, at byggeriet af flere plejehjem har trukket ud.

Det ser ud som om kommunerne har sovet i timen. De seneste års massive vækst i ældrebefolkningen ligger langt over væksten i plejeboliger, som er på 0.5 pct. fortrinsvis båret oppe af friplejehjem. Det viser analyser, fortaget af OPS-Indsigt på basis af data, der er kendt stof i de kommunale byråd.

Hos DI Byggeri er man bekymret, her mener direktør Anders Stouge, at kommunerne burde have bygget efter demografien.

- Byggeri af plejehjem handler om langtidsplanlægning og her er det vores analyse, at det har kommunerne ikke gjort, siger han.

KL's formand Martin Damm (V) mener ikke, man kan gange demografien med en adfærd de ældre tidligere har udvist, men erkender, at vi får behov for flere plejehjem.

- Det er rigtigt, at det med at få bygget flere plejehjem har trukket ud, så er det også rigtigt, at vi ikke kan vedblive at skubbe det foran os, siger han til OPS-Indsigt.

Men hvad, hvis vi pludselig får et byggeboom af plejehjem, bliver byggebranchen så overophedet?

- Jeg tror godt, man kan bygge 100 plejehjem over tre år uden at overophede byggebranchen, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Det er dog ikke sikkert, at det bliver de private friplejeleverandører, der kommer til at stå for væksten. Flere træder nemlig nu på bremsen på grund af rammevilkårene.

- Vi står klar til at udvikle og bygge, men det kræver, at der er nogle friplejeoperatører, siger Niclas Thorsbrenner. direktør for Scandinavian Property Development, som har bygget otte friplejehjem.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.