Drabsforsøg på sygeplejerske: 49-årig kendt skyldig
HILLERØD: En 49-årig mandlig beboer på et bosted i Hillerød er kendt skyldig i drabsforsøg ved at have forsøgt at dræbe en mandlig sygeplejerske, idet den tiltalte blandt andet tildelte den mandlige sygeplejerske flere knivstik med en køkkenkniv i ansigtet og på kroppen. Det skriver Retten i Hillerød på sin hjemmeside.
Den mandlige sygeplejerske var sammen med en kvindelig kollega mødt op i tiltaltes lejlighed for at ordinere medicin til den tiltalte. Den tiltalte blev også fundet skyldig i blandt andet at have truet den kvindelige sygeplejerske med kniven og ved en tidligere lejlighed at have tildelt en paramediciner et knytnæveslag i hovedet.
Den tiltalte blev på baggrund af de lægelige oplysninger om ham anset for omfattet af straffelovens § 16, stk. 1: Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke.
Han blev derfor ikke straffet, men nævningetinget dømte ham til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsættelse af længstetid. Den tiltalte ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse eller en mildere dom.
Sjællandske Nyheder skriver, at Nordsjællands Politi bekræfter, at der er tale om den hændelse, der fandt sted på botilbuddet Orion den 8. juni sidste år. Den 61-årige mand, der blev udsat for knivstik, overlevede, men hændelsen førte senere til et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som Sjællandske Nyheder dengang fik aktindsigt i.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.