dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Rådgivning for unge har på et år fået 3.000 henvendelser
Børns vilkår har haft stor succes med deres rådgivning Hørt, som henvender sig til unge i alderen 15-24 år. (Genrefoto)
Foto: SbytovaMN/Free

Rådgivning for unge har på et år fået 3.000 henvendelser

I marts sidste år udviklede Børns Vilkår en rådgivning kun for unge. Den er allerede blevet en succes.
22. APR 2023 8.36

Mange unge trives ikke, og derfor søger de hjælp til at tackle problemer, som kan handle om alt lige fra kærestesorger til selvmordstanker. BørneTelefonen har oplevet et utal af henvendelser fra unge over de sidste ti år. Og derfor valgte Børns Vilkår sidste år at udvikle Hørt, som er en rådgivning, der henvender sig til unge.

Allerede efter et år har Hørt modtaget 3.000 henvendelser fra unge, der søger rådgivning. Nanna Mikkelsen er rådgiver i Hørt, og hun oplever, at de unges problematikker oftere er tungere end hos de yngre børn, som kontakter BørneTelefonen.

- Hos de unge kan emnerne handle om spiseforstyrrelser og selvmordstanker, hvorimod samtalerne med de yngre børn oftere kan være en mere ligetil problematik - eksempelvis spørgsmål om menstruation, fortæller Nanna Mikkelsen. Hun har tidligere har arbejdet på BørneTelefonen.

Chat og memo

Til forskel fra BørneTelefonen er Hørt baseret på chat og memoer. Det vil sige, at man enten kan skrive eller indtale en besked frem for at ringe til rådgivningen. Og det er der ifølge ungefaglig konsulent Mirjam Marie Westh, som har været med til at udvikle Hørt, en særlig grund til.

- Chatten var det medie på BørneTelefonen, hvor vi havde flest unge, som henvendte sig. Og derfor fylder den mest på Hørt. Derudover har de unge mulighed for at bruge Memo-rådgivningen som et refleksionsrum, hvor de har samtaler via tekst- og talebeskeder, fortæller Mirjam Marie Westh.

I 2021 viste tal fra Sundhedsstyrelsen, at hver tredje kvinde i aldersgruppen 16-24 år mistrivedes. For mændene var det hver femte i samme aldersgruppe. Tallene blev dog målt under coronapandemien, og derfor kan de være ekstra høje.

Hos Hørt handler en tredjedel af samtalerne om psykisk mistrivsel, mens hver tiende, der henvender sig, har tanker om selvmord.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.