dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Forvaltningsdirektør i Brønderslev kritiseres for nøl
Forvaltningsdirektør i Brønderslev Kommune videregav først kritik af plejecenter til det nye ældreomsorgsudvalg, og det får han nu kritik for.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Forvaltningsdirektør i Brønderslev kritiseres for nøl

Kritik af plejecenter i december fra Styrelsen for Patientsikkerhed blev først forelagt politikerne, da det nye ældreomsorgsudvalg trådte til i januar.

BRØNDERSLEV: Forvaltningsdirektøren i Brønderslev Henrik Aarup-Kristensen kritiseres for ikke at have give tilstrækkeligt med indsigt til politikerne i en sag om Plejecenter Margrethelund, der tidligere har fået påbud i forhold til patientsikkerheden.

Allerede 17. december sidste år fik kommunen et udkast til tilsynsrapporterne, men trods alvoren kom de foreløbige rapporter om ”kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden”, og de mere end 50 krav og påbud overfor plejecenteret ikke videre til de ansvarlige politikere i ældreomsorgsudvalget, skriver Nordjyske. Over for avisen ønsker Henrik Aarup-Kristensen ikke at svare på, hvorfor politikerne ikke fik det skriftlige materiale i december.

På ældreomsorgsudvalgets møde onsdag i sidste uge fik medlemmerne en orientering om status på Plejecentret Margrethelund, herunder en beslutning fra kommunens Ældreråd, der i sidste måned udtrykte bekymring for forvaltningsledelsens indsats, fremgår det af referatet fra udvalgsmødet.

"Ældrerådet ser med bekymring på, at problemerne med Plejecenter Margrethelund er kommet som en overraskelse for forvaltningsledelsen. Ældrerådet forventer, at der kommer fuld fokus på Margrehelund fra forvaltningsledelsen, i forhold til at få plejecentre på fode både ledelsesmæssigt og medarbejdermæssigt," skriver rådet, der også ønsker en løbende opdatering.

Udover beslutningen fra rådet blev udvalget sidste uge også orienteret om den afrapportering, der indsendes om plejecentret til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen kommer på nyt besøg i dag tirsdag, og dens rejsehold kommer den 28. februar for at starte et forløb om patientsikkerheden op på plejecentret.

Materiale først frem til det nye udvalg

Først på mødet 12. januar i år fik politikerne i ældreomsorgsudvalget udleveret den skriftlige rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Politikerne besluttede derfor at holde et ekstraordinært møde to dage senere, fredag 14. januar. Efter mødet var der dog igen opbakning til de kommunale ledere - men borgmester Mikael Klitgaard (V) slog dog også ret klart fast, at "der er tale om en løftet pegefinger", skriver avisen. Både den tidligere udvalgsformand Ole Jespersgaard (S) og medlem af udvalget Klaus Riis Klæstrup (V) mener, at de er blevet frataget en mulighed for at handle konsekvent i sagen. 

- Det er jo helt rigtigt, at politikerne er blevet frataget en handlemulighed. Der var mange ting, som udvalget kunne have gjort. Det vurderer jeg, fordi der er tale om et ret omfattende og alvorligt forhold. Det er jo nogle ret omfattende kritikpunkter, som Styrelsen for Patientsikkerhed har. I sig selv er det jo alvorligt, så det bliver man nødt til at orientere ledelsen om - og det er jo udvalget, siger Sten Bønsing, der er er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet til Nordjyske. 

Ekspert i offentlig forvaltning Roger Buch er enig og bider mærke i, at der fra forvaltningen også dengang blev oplyst, at man "har ikke de store bemærkninger" til den kritiske rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

cwa

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.