dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Sønderborg mindsker snyd for 13,6 mio. kr.

KORT NYT3. FEB 2022 7.00

SØNDERBORG: I 2021 har Bedragerigruppen i Sønderborg Kommune undersøgt 210 sager, hvoraf 171 har medført, at der er sket ændringer i borgeres ret til ydelse - fremadrettet eller med tilbagevirkende kraft. Det har skabt en sammenlagt besparelse på 13,6 mio. kr. - fordelt på 2 mio, der skal tilbagebetales til kommunen, og 11,6 mio. i fremadrettede besparelser.

Det er dog ikke alle pengene, der kommer Sønderborg til gode; kommunens andel udgør 8,9 mio., mens resten er statens andel. De fleste sager drejer sig om bedrageri i forbindelse med kontanthjælp, sygedagpenge og økonomisk fripladstilskud, og i samtlige sager har Bedragerigruppens fire medarbejdere kontakt med de berørte borgere, så de inddrages og bliver opmærksomme på lovgivningen. Formanden for kommunens arbejdsmarkedsudvalg, Jan Prokopek Jensen (S), glæder sig over, at indsatsen nytter:

- Antallet af sager om snyderi med offentlige ydelser er stigende, hvis man ser på de seneste fem år. Derfor er det desværre vigtigt, at vi har fokus på området. Vi kan også hvert år se gode resultater, hvor Bedragerigruppens indsats er økonomisk rentabel, hvilket frigiver flere midler til velfærd, siger han.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.